Hedder det køre eller kører, ordre eller ordrer? Lægge/ligge, nogen/nogle, ældre bolig eller ældrebolig? Nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte navneord volder danskerne problemer

Hvis du af og til stopper op midt i en sætning og stiller dig selv et af disse spørgsmål, så tag det bare helt roligt. Du er nemlig en helt almindelig gennemsnitsdansker! Mange af os har ikke lært de basale sproglige regler godt nok. For nogle er børnelærdommen om nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord stille og roligt gået i glemmebogen, i takt med tidens tand og påvirkningen udefra.Your_Missing_Link_sprogforvirret_mand_Nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord Vi danskere har over en bred kam store udfordringer med stavning og grammatik. For nylig var der i dagspressen artikler om, at danske unge gennem de sidste 30-35 år er blevet markant dårligere til at stave. Elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat er faldet med syv procent. Og så har man endda kun undersøgt et afgrænset emne. Ser man på tegnsætning, især brugen af komma, er problemet formentlig endnu større. Bliv nemt og gratis bedre til at håndtere sprogets mange faldgruber.

Jamen, sproget forandrer sig vel bare?

Jovist, sproget forandrer sig, det har det alle dage gjort, og det skal det blive ved med. I takt med de store ændringer i vores samfund opstår der hele tiden behov for nye ord og nye måder at udtrykke sig på. Men at sproget forandrer sig kan ikke alene forklare den dårligere sprogbeherskelse. I mange situationer gør det ikke den store forskel, om du staver rigtigt eller forkert, opdeler sammensatte ord, bruger forkortelser osv. Det kommer an på situationen. I andre tilfælde gør det en betydelig forskel og kan have store konsekvenser. Særligt, hvis du i professionel sammenhæng skal henvende dig til kunder eller til et bredere publikum. Så skal tingene bare være i orden. For hvad risikerer du, hvis dit sprog i din professionelle rolle ligger i den dårlige ende?

  • Du bliver ikke taget alvorligt
  • Du sår tvivl om din faglige dygtighed
  • Din virksomhed risikerer at miste omsætning.

Næste gang du skal skrive en professionel tekst, bør du for din egen skyld have følgende in mente:

  • Stavefejl og andre sprogfejl fjerner fokus fra dit budskab
  • Sprogfejl kan betyde, at dit budskab i værste fald bliver misforstået
  • Et smart hjemmesidedesign eller tilbudslayout opvejer ikke et dårligt sprog.

Det tror du ikke? Jamen, så gør lige dig selv den tjeneste at læse videre. Og tag evt. denne test: “Forfatter revser danskeres sprogevner: Kan du klare hendes test?”

Hjemmesider er ofte fyldt med sprogfejl

Som flittig bruger af internettet støder jeg ofte på hjemmesider, hvor firmaerne tydeligvis ikke har gjort sig den ulejlighed at få korrekturlæst teksterne eller har fravalgt at få lavet en professionel oversættelse. Det er generelt et problem, men dog værst, når firmaet beskæftiger sig med sproglige opgaver eller marketing. For hvordan skal en kunde kunne have tillid til, at fx et oversætterbureau eller reklamebureau vil løse ens opgave tilfredsstillende, hvis bureauets egen hjemmeside er præget af stavefejl og grammatiske fejl? Tolerancen er generelt lavere, når det gælder online tekster end ved andre former for kommunikation.

Your_Missing_Link_wwwHjemmesidetekster bør i videst muligt omfang være fejlfri uanset branche, da hjemmesiden er virksomhedens ansigt udadtil. Som i det virkelige liv gælder også her princippet om førstehåndsindtrykket.

  • Et godt førstehåndsindtryk gør en potentiel kunde mere tilbøjelig til at kontakte dig og forhåbentlig handle med dig
  • Et dårligt indtryk, og din potentielle kunde er højst sandsynligt smuttet videre til en leverandør med bedre tjek på sin online fremtoning. En undersøgelse fra 2013 viser, at hele 67% leder videre, fordi virksomheden virker uprofessionel
  • En britisk undersøgelse viser, at stavefejl og dårligt sprog koster virksomhederne millioner i tabt omsætning.

Tankevækkende, men helt i tråd med, hvordan jeg selv reagerer i forhold til sjuskede hjemmesider.

Men hvad kan jeg gøre ved det, tænker du?

Du kan fx starte med at holde dig opdateret via min blog. Med jævne mellemrum vil jeg behandle specifikke sproglige problemer i mine blogindlæg.

Your_Missing_Link_letter_r_Nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord

  • Et indlæg vil handle om det famøse nutids-r og det ligeså drilske flertals-r
  • I andre indlæg vil jeg forklare forskellen på ligge og lægge, nogen og nogle, synes og syntes
  • Sammensatte ord, fx ældrebolig kontra ældre bolig, er endnu et oplagt emne. Det kan nemlig ændre betydningen af et ord radikalt, om du skriver det i et eller to ord.

Når du har læst et indlæg, vil du fremover være bedre klædt på til at huske reglerne og forhåbentlig ikke lige så ofte være i tvivl. Du kan altid gå tilbage og læse et indlæg igen, hvis du trænger til at få et emne genopfrisket. Er der ønske om det fra jer læsere, vil jeg tilbyde minikurser i form af webinarer, hvor jeg fx læser diktater op online, mens du skriver og sender mig resultatet umiddelbart efter kurset. Ligesom dengang i skolen. Jeg retter dit materiale igennem og returnerer det med kommentarer. Der kan også være tale om øvelser i grammatik, hvor man skal vælge mellem to ord, fx nogen eller nogle. Let og lavpraktisk. Men en simpel metode til (igen) at få den grundlæggende sprogbeherskelse på plads.

PS: Skal vi lige slå det fast med syvtommersøm

Your_Missing_Link_nail_Nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ordDet hedder naturligvis IKKE “Den danske sprog er svær”, men “Det danske sprog er svært”. Hvorfor? Fordi ordet sprog er intetkøn (et sprog, sproget). Derfor hedder det “Det danske sprog” og derfor skal der et lille tbiordet, altså “svært“.

Lad mig i den forbindelse slutte af med en sød lille anekdote fra min handelsskoletid. Vi havde en tysklærer, en elskelig tysk dame, som havde boet mange år i Danmark. Hun beherskede det danske sprog flot. Men fælleskøn og intetkøn havde hun ikke helt styr på, det tyske sprog er jo bygget op over hankøn, hunkøn og intetkøn. Det vakte derfor stor moro i klassen, da hun en kold vinterdag fornøjet berettede: “Ih, jeg er så glad i dag, for jeg har fået mig en dejlig varm fyr!” Der var naturligvis tale om et nyt oliefyr, hvilket vi elever forstod. Dagen – og tysktimen – var reddet med den historie!

Læs også denne artikel: Dårligt sprog kan koste dyrt

Alt indhold i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. Copyright © 2014-2016. All Rights Reserved.

Få automatisk besked om nye indlæg – indtast din mail i boksen nederst på siden.

Del gerne via knapperne her!

Gave fra Your Missing Link til dig

Få en gratis prøve!

Har din virksomhed endnu ikke prøvet Your Missing Link?

Lige nu kan du få korrekturlæst en tekst på op til 300 ord på dansk eller engelsk. Værdi kr. 300-500.

Skriv JA TAK TIL GRATIS KORREKTUR i din mail og send til info@yml.dk.

JA TAK!

Send mig gerne hæftet

"5 sprogfejl du for alt i verden aldrig må begå (hvis du gerne vil tages alvorligt)"

- og andre spændende nyheder

Tak for din tilmelding