Den sproglige forurening og hvorfor den er et problem

“Den danske sprog er svær” – især driller nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord

Vores kommunikation drukner i stavefejl og dårligt sprog. På nettet overskygger SEO, Content Marketing og smart webdesign vigtigheden af et klart og korrekt sprog. Det kan koste virksomheder dyrt i form af tabte ordrer

Mens jeg skrev på artiklen “Den danske sprog er svær” om de sproglige fejl, der volder danskerne størst problemer, kom jeg ud på en længere tankerejse omkring den sproglige forurening og hvorfor den er et problem.

Siden jeg gik i luften med min nye hjemmeside har jeg fulgt udviklingen indenfor online marketing.

Alle har tilsyneladende øjnene stift rettet mod SEO og Content Marketing.

Outbound marketing er så meget i går. Altså den traditionelle markedsføring, hvor du opsøger kunderne og forsøger at overbevise dem om dine fortræffeligheder.

I dag handler det om inbound marketing. At brande din business ved at hjælpe, inspirere og underholde på din blog og sociale medier.

Alt det er jeg for så vidt enig i. Men jeg mener, at man midt i alle disse begreber overser en væsentlig detalje. Som i mine øjne ikke er en detalje, men grundstenen for al god kommunikation.

Sproget

Det gode sprog. Det korrekte, levende, fængende sprog.

Hvorfor?

Hvad skal vi med et godt og korrekt sprog? Vi pakker det jo alligevel ind i alle mulige smarte, fancy features for at sige det på “godt dansk”. Ingen bemærker vel stavefejl eller sprogbøffer?

Jeg vil vove et øje og påstå, at du tager fejl.

Vi kan bruge alverdens smarte webdesigns, bannere, pop-up reklamer og hvad ved jeg for at fange læserens (kundens) opmærksomhed.

Men hvis sproget er noget juks, mister din potentielle kunde tilliden til dig og finder en anden leverandør med bedre styr på sine tekster.

Det kan koste kassen. Og det er da dumt at miste kunder på den konto.

Der er sket en sproglig forurening

På min føromtalte tankerejse kom jeg tilbage til starten af min skoletid. Jeg gjorde mig nogle tanker om, hvorfor sproget har udviklet sig – eller rettere afviklet sig – som det har.

I mine øjne har det danske sprog været på en sørgelig deroute gennem mange år. Der er sket en betydelig forurening. Flosklerne og stavefejlene er i overtal.

Det bliver mere og mere almindeligt at udtrykke tanker og underbygge udsagn med billeder og tegninger fremfor med ord. Det er en stor fordel for folk med sproglige udfordringer, og man skal bestemt ikke underkende, at mange mennesker er mere visuelt end bogligt begavede.

Udviklingen betyder til gengæld, at færre jonglerer med bogstaver sammensat til skønne, sjove, farlige, sprælske, levende, fandenivoldske ord, som tillader din fantasi at flyve, lader dig danne dine egne billeder på nethinden.

I dag kommunikerer vi med smileys, statiske som animerede. Det er sjovt og hyggeligt og afspejler afsenderens humør.

Men det kan også være sløvende. For som med alle andre færdigheder skal sproget holdes ved lige. Ellers glemmer man sit ordforråd og får hvide pletter på hjernen.

Naturligvis skal der illustrationer og kulør på hist og her. Det bruger jeg selv. Og jeg elsker farver og billeder!

Ved også, at vi læser anderledes online end på papir.

Online skal der være luft, bruges punktopstillinger og illustrationer og andre teknikker for at bryde teksten op i afsnit, der hurtigt kan skimmes.

Sådan er det. Men derfor behøver vi ikke sjuske med sproget.

Et levende sprog kan også fungere som illustration

Tænk bare på en rigtig god kriminalroman, hvor du lever dig ind i handlingen og danner dig billeder af hovedpersonerne og scenerne udelukkende ved hjælp af det skrevne ord.

Filmatiseringer af populære romaner skuffer tit seere, der har læst bogen i forvejen. For historien er pludselig helt anderledes end den, de levede sig ind i, da de læste bogen.

Det ærgrer mig, at vi tilsyneladende kun er forholdsvis få, der kerer os om sproget og bekymrer os om udviklingen.

For vi bliver åndspygmæer, hvis vi ophører med at kunne udtrykke os klart, præcist og korrekt på vores modersmål. Hvis vi udover at sjuske med danske gloser låner en masse udtryk fra engelsk, fordi vi har en mindreværdig forestilling om, at vi er smarte og globaliserede, blot vi bruger nogle “trendy” engelske gloser, forkortelser og floskler.

Sjusk og stavefejl er for øvrigt ikke kun et dansk fænomen, man ser den samme tendens på andre sprog, fx engelsk.

Hvilket bestyrker mig i, at mine teorier om årsagerne til det sproglige forfald nok ikke er skudt helt ved siden af.

Hvordan er det gået så galt?

Som barn af 1970’ernes folkeskole husker jeg tydeligt, at jeg allerede dengang syntes, at kvaliteten af undervisningen var ringe.

Min skolegang begyndte i 1970, i kølvandet på de glade hippiedage. Tiden var præget af 1968-generationens idealisme, Thy-lejren, kvindefrigørelse, Woodstock, All You Need Is Love, piberygende kvindelige folkeskolelærere med fodformet fodtøj og frigjorte forlygter. Man tog ikke livet så tungt, man skulle bare komme hinanden(s) ved og udvide sin bevidsthed med euforiserende stoffer. Peace, love and Hare Krishna!

Den idealistiske og i mine øjne lidt naive og afslappede livsanskuelse smittede af på folkeskolen og undervisningen.

Jeg husker fx, at min dansklærer som den naturligste ting i verden jævnligt spurgte mig, eleven, til råds om stavning og tegnsætning. Det lod ikke til at bekymre ham synderligt.

Men det bekymrede mig! For hvis ikke min dansklærer beherskede det danske sprog, hvordan skulle han så kunne bibringe sine elever de grundlæggende sproglige færdigheder? Det var ham, der havde valgt at blive folkeskolelærer med dansk som linjefag. I min verden burde han med det valg pr. definition mestre sproget.

Min pointe er, at vælger du en profession, hvor du skal formidle viden og kompetencer, må vi som samfund kunne forvente, at du leverer et højt niveau af kvalitet og faglighed. Specielt, hvis du skal undervise børn og unge. Nogle af dine elever vil jo statistisk set blive kommende generationer af undervisere, og du har derfor et stort ansvar for at klæde dem ordentligt på. Som Dronningen sagde i sin nytårstale: “Vi skal huske at forvente noget af hinanden“.

Jeg tror, at en del af forklaringen på nutidens dårlige sproglige standard skal findes i tidligere tiders forringede kvalitet i undervisningen, som er gået i arv til senere generationer. En kæde er som bekendt aldrig stærkere end det svageste led.

Læs også denne artikel om baggrunden for Susanne Stauns bog Fuck, en lækker røv! – Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger: Forfatter: “Vi er blevet en nation af analfabeter”

Journalister har et medansvar for den sproglige forurening

Medierne, og dermed journalisterne, kan om nogen påvirke læsere, lyttere og seere. I forhold til nyheder og opinionsdannelse, og i forhold til sprogets udvikling.

Ligesom med vores folkeskolelærere mener jeg, atvi med rette bør kunne stille større krav til journalisters sproglige færdigheder og basale paratviden, end vi ville gøre til andre faggrupper. I hvert fald de af journalisterne, som henvender sig til den brede offentlighed. Adel forpligter!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg jævnligt krummer tæer over, hvad journalister siger og skriver. Jeg er helt klar over, at tingene går endog meget stærkt på en nyhedsredaktion og at journalistens primære opgave er at producere og formidle historier. Er også klar over, at man skal mestre flere funktioner end før, fx oversætte artikler fra udenlandske medier.

Ligesom man på TV2 News med Presselogen holder en vis selvjustits og selvransagelse i forhold til valg af nyheder og formidlingen af dem, kunne man med fordel have et tilsvarende forum til behandling af sproget. Er sikker på, at mange journalister gerne ville være bedre til både dansk og engelsk.

Problemet med for mange og ofte decideret pinlige fejl er, at de skygger for historien. Medierne burde gøre betydeligt større brug af korrekturlæsere og oversættere og dermed sikre større fokus på deres budskaber. Som en tidligere formand for Dansk Sprognævn formulerer det: “Danskerne har en forholdsvis umotiveret høj tillid til deres egne engelskkompetencer. Og det gælder utvivlsomt også journalister”.

Lad mig for god ordens skyld understrege, at ovennævnte er udtryk for mine personlige tanker og teorier, baseret på egne observationer gennem årene. Mit ærinde er ikke at genere bestemte faggrupper, men at skabe opmærksomhed og debat om det faktum, at vi har en stor udfordring omkring sproget – og hvordan vi kan løse den.

Men den gode nyhed er, at hvad enten du er journalist, skolelærer eller bare en helt almindelig dansker, der gerne vil blive bedre til det danske sprog, er der hjælp at hente.

Stavekontrol, autorettelser og sociale medier

Baggrunden for danskernes forringede sprogkundskaber skal efter min mening som nævnt findes dels i den glemte eller mangelfulde børnelærdom, dels i den daglige påvirkning fra TV, (net)aviser og sociale medier.

Endnu en væsentlig årsag til den stigende sprogforvirring er de mange elektroniske hjælpemidler, vi alle bruger i vores hverdag:

• Tekstbehandlingsprogrammer som fx Word har indbyggede ordbøger, grammatikfunktion og stavekontrol. Har du tjek på din grammatik, kan disse programmer være en værdifuld hjælp til finpudsning af tekster. Er du derimod usikker, gør funktionen ofte ondt værre med fejlagtige rettelser, som du blindt accepterer, fordi du ikke kan gennemskue sætningens opbygning. Grammatik- og stavekontrol er efter min mening kun et brugbart redskab, hvis du i forvejen behersker sproget godt – hvilket i øvrigt bekræftes i denne kronik af professor Gunnar Lind Haase Svendsen i Jyllandsposten 14.03.2015
• Det samme gælder autorettelser på iPhone, iPad og andre smartphones og tablets. Denne “hjælper” har resulteret i mange spøjse og ofte totalt uforståelige beskeder. Af samme grund deaktiverede jeg som noget af det første funktionen på min iPhone

 

Påvirkningen fra sociale medier er massiv:

• Særligt Facebook svømmer over med forkortelser og slangudtryk, som man nogle gange skal bruge tid og en god portion fantasi på at tyde. Amerikanske forkortelser såsom WTF, OMG, LMFAO og “bro” findes nu også i den danske Facebook-verden. På dansk kender vi til forkortelser som “ik” for “ikke”, “r” for “er”, “d” for “det”, “J” for “jeg” osv. Disse opstod i de tidlige sms-dage, formentlig for at holde omkostningen nede og holde sig indenfor det antal karakterer, man havde til rådighed i en sms. Men nogle af forkortelserne lever fortsat i denne tid med smartphones og fri sms
• At se og høre andres fejl igen og igen smitter. Tænk bare på det manglende nutids-r, fx det forkerte “jeg køre stærkt” i stedet for det korrekte “jeg kører stærkt”. Et andet godt eksempel er ordet “ligger”, som mange bruger i flæng, hvor det rigtige ord er “lægger”. Nettet, især de sociale medier, vrimler med den slags eksempler. Jamen, sådan skriver alle andre, tænker du. Det er muligt. Men en fejl bliver ikke rigtig af at blive gentaget

Er jeg godt gammeldags naiv i mit ønske om at værne om vores sprogkultur og -færdigheder?

Skal vi bare se på og acceptere sædernes forfald?

Herregud, vi kan jo heller ikke bygge pyramiderne, som de kunne dengang for 5000 år siden i det gamle Egypten. Det ærgrer os, men vi accepterer det og lever med det.

Skal vi blot acceptere, at summen af moderne hjælpemidler er omvendt proportional med summen af personlige færdigheder?

Total underkastelse til teknologien … eller en fælles indsats for et bedre sprog?

 

Læs også artiklerne:

Sprogfejl skaber irritation – undgå det med 3 gratis redskaber 

Nytårsforsæt eller nytårsfortsæt – hvad hedder det og hvorfor? 

“Den danske sprog er svær” – især driller nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord

  

Alt indhold i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren.

Copyright © 2015-2021. All Rights Reserved.

 

Del gerne via knapperne her!