4 byer, 4 stater – på bare 4 uger! Jo, der har været fuld fart på oplevelsesekspressen på min tur rundt i det sydøstlige Oz, som aussierne i daglig tale kalder Australien
Siden jeg var 9, har jeg været fascineret af det enorme land Down Under
- Landet Down Under med en meget kort og meget lang historie
- Landet, som på én og samme tid er en gigantisk ø, et kæmpestort land og en verdensdel
- Landet med de fuldstændig enestående dyrearter, som kun findes her
- Landet, hvor mange ting er omvendt i forhold til den nordlige halvkugle. Når vi har vinter, har de sommer. Når de har nat, har vi dag. Ja, selv svanerne besluttede sig for at være sorte i stedet for hvide!
Det er da fascinerende.
Første gang jeg var hernede var et par måneder efter 11. september 2001. Dengang var sikkerheden enorm.
Det er den ikke denne gang. Aussierne er lige så laid back, som de har ry for at være. F.eks. venter man afslappet i en kø i supermarkedet, til man bliver kaldt frem. Ikke noget med at stresse for at finde den korteste kø. Det passer til mit temperament.
Australia Day er ikke en festdag for alle
Det var også afslappende at deltage i festlighederne omkring Australia Day, nationaldagen, som markerer den 26. januar 1788, hvor den Første Flåde af britiske skibe ankom og plantede det britiske flag.
Ikke overraskende er de oprindelige folk – aboriginerne og Torres Strait-øboerne – knapt så begejstrede for denne dag, som de kalder Invasion Day. Jeg bemærkede da også, at jeg ikke så en eneste aboriginer i løbet af dagen.
Men folk er afslappede og hygger sig. Rigtig mange har små australske flag tatoveret på kinden eller armen, og forbavsende mange svøber sig i det australske flag. Hvis vi er glade for Dannebrog i Danmark, har vi fundet vores overmand Down Under!
Der er meget politi, som går afslappet rundt blandt folk
De mange betjente skaber med deres blotte tilstedeværelse en tryg stemning. Deres primære opgave er formentlig at assistere dørmændene, hvis enkelte personager i løbet af dagen har fået en tår over tørsten og ikke vil acceptere, at det er tid at forlade pubben.
Faktisk vanker der en pænt stor bøde, hvis man ikke kan finde ud af at gå selv, når man er blevet bedt om det. NO MORE – IT’S THE LAW står der på væggen på alle udskænkningssteder, med angivelse af bødens størrelse.
Når man handler i en bottle shop (der sælges ikke vin, øl, spiritus fra supermarkeder hernede) gør store skilte på bagvæggen tydeligt opmærksom på, hvad bøden er ved salg til mindreårige og stærkt berusede personer. Det bliver nøje overholdt, da der er videoovervågning og ingen har råd til at betale de enorme bøder.
Personligt er jeg flere gange blevet bedt om at vise ID for at få lov at købe lidt vin … Nå, det mener du ikke?
Tallene på skiltene skal ganges med 5 for omregning til DKK.
Nå, men dengang i 2001 var jeg på en hektisk tur til Sydney, Canberra, Cairns og Mooloolaba på små 14 dage.
Jeg har i mange år ønsket at komme tilbage, men kunne ikke overskue hvordan.
Sagen er jo den, at skal man herned, skal man helst have liiiidt mere end 14 dage for at få noget ud af det. Samtidig er det ikke helt billigt at rejse om på den anden side af jordkloden.
Faktisk talte jeg på St. Thomas sidste år med en kiwi/aussie om det, bl.a. om Fraser Island, verdens største sandø ud for østkysten. Igen blev ønsket tændt, men hvordan??
Skæbnen er en pudsig størrelse
Svaret på mit spørgsmål kom fra en helt uventet kant, nemlig da min kusine i en mail i sommers spurgte, om jeg ville være interesseret i at bytte lejlighed med hendes grandkusine i Brisbane i december/januar?
HVAD?? OM jeg ville!!
Kunne næsten ikke vente til næste dag, hvor jeg kunne undersøge, om det overhovedet var juridisk muligt med et sådant arrangement, uden at jeg brød loven og dermed risikerede at miste min lejlighed. Der ville jo ikke være penge involveret, vi skulle bytte lige over.
Umiddelbart var svaret nej, men så var der heldigvis en undtagelse i loven: Udstationering. Og eftersom jeg jo skulle arbejde noget af tiden, ville arrangementet kunne komme ind under denne paragraf. Pyha! Så langt så godt.
Kontakten blev knyttet, og jeg sikrede mig, at jeg ville have mulighed for at arbejde i lejligheden. Der skulle være internet og skrivebord. Dialogen var god, og vi fik afklaret en række forhold. Pludselig var flybilletten bestilt og mit andet besøg til Australien var en realitet!
Min base i Brisbane
Den 19. december 2013 ankom jeg så til Fortitude Valley, Brisbane. Jeg havde arrangeret min ankomst således, at grandkusinen og jeg kunne få nogle timer sammen og udveksle instrukser, før hun med sin datter og svigersøn satte kurs mod København. Hun bor i et gammelt, ombygget pakhus med rå murstensvægge. Her i lejligheden var der oprindeligt systue, så i årevis fandt hun og børnene nåle på gulvet.
I de følgende dage fik jeg afsluttet diverse løse ender arbejdsmæssigt. Weekenden blev brugt på at købe sommertøj, synge Christmas Carols i en nærliggende kirke samt hilse på en masse sommerklædte julemænd, som kørte hujende og dyttende gennem Brisbanes gader på motorcykel – et af de mere muntre indslag.
Jeg havde besluttet, at jeg ville holde en god lang juleferie til erstatning for den sommerferie, jeg ikke holdt i Danmark. Hjemmefra havde jeg bestilt 3 togbilletter og 3 x logi, og så satte jeg kurs mod nye horisonter!
Første strækning var Brisbane-Sydney
Det var en togtur på 15 timer, afstandene er jo pænt store på disse kanter. Op kl. 2 om natten for at checke ind kl. 4 med afgang lidt i 5. Fik set min eneste solopgang hernede til dato.
Det var en fin tur, dejligt at have mulighed for at gå lidt frem og tilbage i toget. Jeg fik et godt indtryk af landskabet, især den første del af strækningen var frodigt landsbrugsland med grønne enge, kuperet terræn med bjerge, dale og masser af græssende kvæg. Jo tættere vi kom på Sydney blev det mere goldt.
Jul på college i Sydney
Den 24. december sent om aftenen ankom jeg til Sydney og skulle finde mit første logi: Et kollegieværelse på Wesley College, University of Sydney. Det var jeg noget spændt på!
Heldigvis blev jeg opgraderet til et dobbeltværelse i den nyrenoverede afdeling, med god plads til mine ting og bedst af alt – en ordentlig seng.
Værelset fejlede ikke noget, det delte bade- og toiletområde var også nyrenoveret. Eneste problem var, at det ikke blev rengjort én eneste gang i løbet af mit ophold på 9 nætter! Med rigtig mange brugere dagligt blev det efterhånden temmelig uhumsk.
I det fælles køkken, hvor jeg af og til lavede mig en kop kaffe, så jeg en morgen en kakerlak pile henover køkkenbordet. Det var sidste gang, jeg satte mine ben i køkkenet …
Men hele stedet osede af historie, det er det ældste universitet i Australien, utroligt charmerende med masser af finurlige detaljer. Det opvejede den mangelfulde rengøring. Personalet så for de flestes vedkommende ud til at være studerende, der havde taget et sommerferiejob som receptionist, alle var de søde og imødekommende.
Australien er en del af Commonwealth
Derfor fejrer landet ligesom andre engelsktalende lande jul den 25. december.
Under min planlægning hjemme i Danmark havde jeg en idé om, at jeg skulle lege strandet turist på Bondi Beach og holde jul med de lokale. Den plan druknede eftertrykkeligt i heldagsregn!
Om eftermiddagen besluttede jeg at trodse vejrguderne og håbe på, at jeg kunne finde et sted at få lidt mad. Christmas Day er en helligdag, alt er lukket, således også i Sydney. Men totalt gennemblødt nåede jeg omsider op til Darling Harbour, fandt en restaurant, som trodsede lukkeloven – og samtidig havde Happy Hour! Hurra!! Så var min jul da nogenlunde reddet …
De følgende dage gik det slag i slag med gode oplevelser
- Rundvisning i Sydney Opera House, som jo er tegnet af danske Jørn Utzon og blev indviet for 40 år siden
- Lytte til livemusik og bare nyde livet i det altid levende område omkring Circular Quay og operaen
- Gensyn med Taronga Zoo
- Krydse Sydney Harbour Bridge til fods
- Besøg i Queen Victoria Building, meget imponerende og med en masse danske butikker
- Rundvisning med en russisk guide, som viste os de dele af byen, som hun holder mest af
- Tur op til Blue Mountains, som i oktober 2013 var stærkt plaget af skovbrande.
Pludselig var det den 31. december og nytårsaften
I flyet fra Hong Kong sad jeg ved siden af Marion fra Østrig, bosat i Hong Kong, som skulle holde nytår i Cruise Bar ved havnefronten. Vi talte om evt. at mødes der, men da jeg googlede det kunne jeg se, at man skulle stå op hele aftenen. Det orkede jeg ikke, så jeg tænkte i andre baner.
Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk – se en opera nytårsaften og få første parket til fyrværkeriet?
I Danmark havde jeg besluttet mig for at se en forestilling af en slags i Operahuset, det missede jeg nemlig sidst. Så jeg talte med en venlig herre i billetkontoret og fik en god plads til operagallaen og efterfølgende midnatsparty.
Det var dyrt, men jeg havde fået et pænt stort beløb i australske dollars til min fødselsdag med den klausul, at de skulle bruges til noget specielt Down Under. Resten var min fødselsdagsgave til mig selv.
Hvor tit er det lige, at man kan fejre sin 50-års fødselsdag (læs: 25) i et 40 år gammelt operahus tegnet af en dansker – i Sydney, som er verdensberømt for sit fyrværkeri – og samtidig for første gang i sit liv opleve en opera? Nej, vel?
Sjældent har jeg glædet mig så meget til noget og været så spændt på, hvad jeg skulle opleve! Og jeg blev ikke skuffet!
Som det fremgår var det en sjov og festlig aften!
Store stemmer i operaen, munter forestilling!
Champagnen flød i stride strømme
Tjenerne cirkulerede mellem gæsterne og fyldte konstant i glassene. Så er det jo svært at sige nej.
Den ene lækre canapé efter den anden blev serveret, musikken spillede herlige, swingende Glenn Miller melodier, dansen gik og alle gæster var i højt humør.
Ved midnat havde jeg et fint udsyn til det gigantiske festfyrværkeri fra Sydney Harbour Bridge, som jeg så ofte har set glimt af i fjernsynet hjemme. Der var også et mindre fyrværkeri i pausen kl. 21 for børnene.
Får jeg nogensinde chancen, vil jeg helt sikkert fejre nytår i Operahuset igen. Det var en oplevelse for livet!
Men jeg skulle jo ikke blive i Sydney forever
i starten af det nye år satte jeg kursen mod Melbourne. Den historie må imidlertid vente til en anden god gang, for jeg skal også arbejde lidt og – ikke at forglemme – samle på oplevelser her i Brisbane.
Så sent som i går var jeg i Australia Zoo, den afdøde krokodillejæger Steve Irwins livsværk. CRIKEY! This is WILD! Ganske imponerende, med masser af plads til dyrene, deres naturlige omgivelser genskabes efter bedste evne, der udvides og arbejdes til stadighed på at skabe de bedste rammer.
Her kommer dyrene i absolut første række, dernæst personalet, og til sidst publikum. En stor del af arbejdet handler om avlsprogrammer, oplysning og viden for på denne måde at bevare ikke blot Australiens, men hele verdens wildlife – helt i Steve Irwins ånd.
PS: Er nogen i tvivl om, at Deres udsendte trives med dyr omkring sig?
PPS: Jeg blev gode venner med denne albinoagtige kænguru, som velvilligt poserede for mig, selv om jeg ikke havde mad til den – totalt bedårende!
Alt indhold i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
Copyright © 2014-2018. All Rights Reserved.
Få automatisk besked om nye indlæg – indtast din mail i boksen nederst på siden.
Del gerne via knapperne her!
0 kommentarer