“Den danske sprog er svær” – især driller nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord

"Den danske sprog er svær"

Skrevet af Your Missing Link

14. januar 2015

Hedder det køre eller kører, ordre eller ordrer? Og hvornår hedder det lægge/ligge, nogen/nogle, ældre bolig eller ældrebolig? Nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord volder svære hovedbrud for mange

Denne artikel udkom første gang i januar 2015 og er opdateret i oktober 2020.

Stopper du af og til op midt i en sætning og stiller dig selv et af disse spørgsmål? Så kan jeg trøste dig med, at du er en helt almindelig gennemsnitsdansker!

Mange af os har nemlig ikke fået de grundlæggende sprogregler helt ind på rygraden fra barnsben. For andre er børnelærdommen gået i glemmebogen med tiden. De bliver derfor påvirket af andres fejl, som de så gentager, fordi de ikke kan huske, hvad de lærte i dansktimerne.

Endnu en forklaring kan være, at en del dansklærere desværre ikke selv har tilstrækkeligt styr på sprogreglerne og derfor kommer til at lære eleverne noget forkert. En kæde er som bekendt aldrig stærkere end det svageste led.

Det danske sprog giver mange hovedbrud

Danskerne har store udfordringer med stavning og grammatik

Med jævne mellemrum bringer dagspressen artikler om danskernes forringede sprogkundskaber, ligesom der findes utallige sproggrupper på Facebook, hvor medlemmerne fortvivlet river sig i håret over samme.

Denne artikel fra dagbladet B.T. beretter om, hvordan danske unge gennem de sidste årtier er blevet markant dårligere til at stave. Fx er elevernes præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat faldet med hele syv procent.

Artiklen har nogle år på bagen, men jeg gætter på, at elevernes færdigheder i stavning formentlig ikke er blevet bedre i mellemtiden.

I 2015 rundede Dansk Sprognævn de første 60 år.

I den forbindelse blev sprogforsker Ole Lauridsen, som også medvirkede i Sproghjørnet på DR P4, bedt om at sætte ord på nogle af de uklarheder og forvirringer, der opstår, når sproget ikke bruges korrekt.

Lauridsen peger bl.a. på pendulord som et problem.

Pendulord er ord, som især unge mennesker bruger diametralt modsat af ordets oprindelige betydning. Eksempler er ‘bjørnetjeneste’ og ‘forfordele’, som begge er negativt ladede ord, men som unge i dag bruger i positiv betydning.

Sproget bliver dermed uklart, fordi det ikke direkte kan afkodes, præcis hvad afsenderen mener. Det giver bl.a. problemer for oversættere, der må kontakte kunden for at få afklaret, hvordan ordet skal forstås. Det ville aldrig holde i byretten!

Ser man på tegnsætning, særligt brugen af komma, går det helt galt. Det kløjes størstedelen af befolkningen i, også mange såkaldt “stærke sprogbrugere”. Det gør det bestemt heller ikke nemmere, at vi i Danmark opererer med hele to kommasystemer.

Sproget forandrer sig? Og hvad så?

Jamen sproget forandrer sig vel bare?

Jovist, sproget forandrer sig. Det har det alle dage gjort, og det bliver det ved med. I takt med de store ændringer i vores samfund opstår der hele tiden behov for nye ord og nye måder at udtrykke sig på.

Men at sproget forandrer sig kan ikke alene forklare den dårligere sprogbeherskelse, som jeg var inde på tidligere.

Under alle omstændigheder er dårligt sprog noget, vi bliver nødt til at forholde os kritisk til og gøre noget ved.

Dårligt sprog har nemlig langt større og alvorligere konsekvenser, end du måske umiddelbart er klar over.

I nogle situationer gør det ikke så meget, om du staver forkert, opdeler sammensatte navneord, bruger anglicismer (også kaldet ‘den engelske syge’), drysser kommaer tilfældigt ud over teksten osv. 

I andre tilfælde kan det have direkte skadelige konsekvenser. Særligt, hvis du i professionel sammenhæng skal henvende dig til kunder eller til et bredere publikum. Her skal sproget uden diskussion være i orden.

For hvad risikerer du, hvis dit sprog i din professionelle rolle ligger i den dårlige ende?

  • Du bliver ikke taget alvorligt
  • Du sår tvivl om din faglige dygtighed
  • Din virksomhed risikerer at miste omsætning.

Derfor bør du for din egen skyld have følgende in mente, når du skal skrive professionelle tekster:

  • Stavefejl og andre sprogfejl fjerner fokus fra dit budskab
  • Sprogfejl kan betyde, at dit budskab i værste fald bliver misforstået
  • Et smart hjemmesidedesign eller tilbudslayout kan ikke opveje et dårligt sprog.

Tror du ikke helt på det? Så gør dig selv den tjeneste at læse videre. 

Mange hjemmesider indeholder alt for mange stavefejl, grammatikfejl og dårligt sprog

Alt for mange hjemmesider er fyldt med sprogfejl

Som flittig bruger af internettet støder jeg jævnligt på hjemmesider, hvor firmaerne tydeligvis ikke har gjort sig den ulejlighed at få korrekturlæst teksterne eller har fravalgt at få lavet en professionel oversættelse.

Det er generelt et problem, men dog værst, hvis firmaet beskæftiger sig med sproglige opgaver eller marketing.

For hvordan skal kunder kunne have tillid til, at fx et oversætterbureau eller reklamebureau vil kunne løse opgaven tilfredsstillende, hvis bureauets egen hjemmeside er fyldt med stave- og grammatikfejl?

Tolerancen er generelt lavere, når det gælder onlinetekster end ved andre former for kommunikation.

Hjemmesidetekster bør i videst muligt omfang være fri for fejl uanset branche, da hjemmesiden er virksomhedens ansigt udadtil.

Som i det virkelige liv gælder også her princippet om førstehåndsindtrykket:

  • Et godt førstehåndsindtryk opbygger tillid og gør en potentiel kunde mere tilbøjelig til at kontakte dig – og på sigt placere sin ordre hos dig
  • Et dårligt førstehåndsindtryk kan betyde, at din potentielle kunde smutter videre til en leverandør med bedre styr på sin fremtoning online. Undersøgelser har vist, at helt op til 2/3 af besøgende på hjemmesider leder videre, hvis virksomheden fremstår sjusket og uprofessionel
  • En britisk undersøgelse viser, at stavefejl og dårligt sprog koster virksomhederne millioner i tabt omsætning.

Tankevækkende viden, der bør få det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på enhver virksomhedsejer eller marketingansvarlig; og helt i tråd med, hvordan jeg selv reagerer i forhold til hjemmesider med sjusket sprog.

 

Du behøver ikke begå de 5 hyppigste sprogfejl. Klik på billedet for at få adgang til dit gratis lynkursus

Hvordan kan du undgå at blive fravalgt på grund af dårligt sprog?

Du kan blive bedre til dansk over tid ved at læse om forskellige emner på fx sproget.dk eller dsn.dk. Der er mange forskellige artikler, tests og gode spørgsmål og svar. Det tager dog sin tid at bygge sit sprog op på denne måde, og du skal aktivt opsøge viden. Hvis du ikke er sprognørd, kan det være svært at vide, hvad præcis du skal søge efter.

Du kan også vælge at skyde genvej med en nemmere løsning.

Det kan du fx med mit gratis lynkursus “5 sprogfejl du for alt i verden aldrig må begå”. Med det får du styr på fem emner, der driller alt for mange:

  • Nutids-r
  • Ligge/lægge
  • Får/for
  • Nogen/nogle
  • Sammensatte navneord

Du får lektioner mv. direkte i din indbakke med passende mellemrum, så du ikke bliver overvældet af din nye lærdom.

Alene ved at få styr på de fem emner vil du tage et stort skridt på vejen til at begå dig professionelt i skrift og tale. Hvis du følger mine råd i lektionerne, vel at mærke 🙂

Se her, om du er en af dem, jeg havde i tankerne, da jeg udviklede kurset:

https://www.yml.dk/5-sprogfejl-du-aldrig-maa-begaa/ 

Står du ikke på listen? Snup kurset alligevel. Ingen har mig bekendt taget skade af at blive klogere 😉

 

Lad os slå det fast med syvtommersøm

NB! Skal vi lige slå det fast med syvtommersøm

Det hedder naturligvis IKKE “Den danske sprog er svær“, men “Det danske sprog er svært“.

Hvorfor?

Fordi ordet sprog er intetkøn (et sprog, sproget). Derfor hedder det “Det danske sprog” og derfor skal der et lille tbiordet, altså “svært“.

Lad mig i den boldgade slutte af med en sød anekdote fra min handelsskoletid.

Vi havde en tysklærer – en elskelig lille, tysk dame, som havde boet mange år i Danmark. Hun var sluppet levende fra sit fangenskab i en kz-lejr og blev siden dansk gift.

Fru T. beherskede generelt det danske sprog rigtig flot. Men fælleskøn og intetkøn havde hun ikke helt styr på; det tyske sprog er jo bygget op over hankøn, hunkøn og intetkøn.

Det vakte derfor stor moro i klassen, da fru T. en iskold vinterdag fornøjet kvidrede: “Ih, jeg er så glad i dag, for jeg har fået mig en dejlig varm fyr!”

Der var naturligvis tale om et nyt oliefyr, hvilket vi elever selvfølgelig forstod. Dagen – og tysktimen! – var reddet med dén historie.

Denne fejl var en af de tilforladelige og sjove af slagsen. Men eksemplet tjener godt til at illustrere, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi udtrykker os.

Og det viser, hvorfor vi bør gøre os umage med at sikre et godt og klart sprog, hvis vi gerne vil forstås af dem, vi henvender os til – særligt på skrift.

Så hvad siger du – ses vi bag skærmen til mit lille lynkursus?

Det ville glæde mit sproghjerte at hjælpe dig til et bedre dansk!

Fortæl mig din mening i kommentarfeltet

Hvordan reagerer du? Sig frem!

Hvordan reagerer du, hvis du kommer ind på en hjemmeside fyldt med stavefejl og dårligt sprog?

Bliver du hængende og har tillid til firmaet alligevel? Eller skynder du dig videre? Måske kan du slet ikke se fejlene?

Jeg vil rigtig gerne høre din mening. Giv dit besyv med ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder.

Og skriv meget gerne, hvilke sprogproblemer der generer dig. Det kan enten være noget, du selv bakser med, eller det kan være eksempler på dårligt sprog på nettet, i tv, radio eller aviser, der irriterer eller distraherer dig.

Så kan det være, jeg tager emnet op i en senere artikel.

Hvis du stadig hænger på, kan du prøve at tage forfatteren Susanne Stauns test med 10 almindelige sprogfejl.

Selv om testen er fra 2015, er den stadig gyldig. Hvis du ikke havde alle svar rigtige, og du er i tvivl om noget (fx hvorfor det hedder ‘at vide’ og ikke ‘afvide’), så skriv det i kommentarfeltet. Så skal jeg forsøge at forklare det.

 

Du kan også tage min afklarende test lige her:

 

Læs også disse artikler:

 

Indholdet i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret. Udgivet første gang i 2015, opdateret i 2020. Copyright © 2015-2021. Alle rettigheder forbeholdt.

Del gerne via knapperne herunder!

Du vil måske også synes om dette …

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

JA TAK!

Send mig lynkurset

"5 sprogfejl du for alt i verden aldrig må begå

(hvis du gerne vil tages alvorligt)"

- og andre spændende nyheder

Tak for din tilmelding!