“Jeg vil kunne slappe af, når jeg læser det blad. Jeg skal kunne stole på, at indholdet er korrekt og ikke blive irriteret over dumme fejl!”
Ordene er min tidligere læges. De faldt under en konsultation hos hende.
Lægen havde netop læst en artikel i det seneste nummer af magasinet Samvirke, som hun ellers elsker at slappe af med.
Men denne gang var specielt én artikel faldet hende for brystet.
Melanin, melamin … herregud, du forstår jo, hvad jeg mener?
Artiklen handlede om rødhårede og pigmentet melanin, som journalisten konsekvent stavede melamin gennem hele artiklen (melamin er et plastprodukt og altså meget langt fra farvestoffet melanin, red.).
Journalisten havde endda linket til nogle amerikanske artikler, hvor melanin var stavet korrekt.
Dén stavefejl og en fejlagtig påstand om rødhårede gjorde min læge voldsomt irriteret:
”Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om indholdet med alle de fejl.
Ordet ’melamin’ virkede som en rød klud i hovedet på mig gennem hele artiklen, og med den forkerte påstand om rødhårede oveni gik det helt galt.
Næste gang jeg ser en artikel af dén journalist, vil jeg være yderst skeptisk.
Og sådan skal det ikke være.
Jeg vil kunne slappe af, når jeg læser det blad.
Jeg skal kunne stole på, at indholdet er korrekt og ikke blive irriteret over dumme fejl.
Hvis man skriver uklart, tænker man uklart. Det mener jeg.”
Behøver jeg sige mere?
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv …
Måske lige bortset fra den sidste påstand om at tænke uklart. Den er jeg uenig i, men det er en helt anden snak.
Faktum er, at sprogfejl og sløset research havde skadet journalistens troværdighed alvorligt.
Så meget, at hendes ord i fremtidige artikler ikke længere stod til troende i min læges øjne.
Og det var bare holdningen hos én læser. Så er der alle de andre, som sidder tilbage med samme følelse, men som ikke siger det højt.
Jo, det gør. Det sker for os alle i et eller andet omfang, uanset hvor godt vi behersker sproget.
Måske opdager du det aldrig. Eller måske går du ikke særlig højt op i det.
For herregud, det er jo bare ord … “Du forstår jo, hvad jeg mener.”
Men lad mig spørge dig:
Mener du også, at 2 + 2 = 5?
På samme måde, som du ikke kan bøje matematik og regning, kan du heller ikke bøje sproget, som du nu lige har lyst til.
Der findes nogle regler, som du er nødt til at tage alvorligt og følge – hvis altså DU gerne vil tages alvorligt, forstås.
Sprogfejl undergraver din troværdighed
Utallige undersøgelser gennem årene har vist, at dit publikum bevidst eller ubevidst mister noget af tilliden til dig, hvis der er for mange fejl i dit sprog.
I den lettere ende går dit publikum måske blot glip af kernen i dit budskab, fordi de bliver distraheret af dine sprogfejl.
Begge dele er noget skidt.
Alene af disse to grunde bør du gøre dig selv den tjeneste at tage dit sprog alvorligt.
Det kan koste dig dyrt at lade være.
Uanset om du er dansklærer, journalist, sælger, politiker, tekstforfatter, foredragsholder, nyhedsoplæser, kommunikationsansvarlig – hvad som helst, hvor du har behov for at fremstå troværdig og professionel – bør du sikre, at dit budskab ikke drukner i dumme sprogfejl.
Er du fx journalist, bør du kunne formulere dig korrekt på dansk. Det kunne herrerne på billedet formentlig ikke, for de var journalister på New York Times i 1940’erne.
Hvad sker der, hvis dit budskab er dyppet i sprogfejl?
En enkelt sprogfejl eller to i et ellers godt leveret budskab kan vi alle leve med. Det er ikke det, der er min pointe.
Men er sproget plastret til med sprogfejl, sker der – bevidst eller ubevidst – en kædereaktion hos modtageren:
- Dit budskab bliver uklart
- Din modtager skal bruge tid og kræfter på at afkode dit budskab
- Modtageren bliver irriteret og usikker på, om hun forstår dig ret?
- Usikkerhed og irritation undergraver tilliden til dig (“Hvilke andre fejl laver du mon ellers i dit arbejde?”)
- Mindre tillid til dig øger risikoen for, at du mister læseren, ordren, kunden, drømmejobbet osv.
Er dit sprog en vigtig ingrediens i dit professionelle virke, bør du have dette in mente.
Selv indrømmer jeg gerne, at hvis jeg kommer ind på en hjemmeside, hvor man tydeligvis ikke har gjort sig umage med at få læst professionel korrektur, så finder jeg som regel en anden at handle med.
Simpelthen fordi jeg ikke har tillid til, at jeg kan stole på leverandøren i en handelssituation.
Det kommer naturligvis til dels an på, hvilken type vare eller ydelse det drejer sig om. Er det en vare til 29 kr., gør et par sprogfejl fra eller til ingen forskel.
Er der derimod tale om en dyr vare, ydelse eller et længerevarende samarbejde, bruger jeg med garanti sproget som pejlemærke.
Sproget fortæller mig, om leverandøren tager sin forretning alvorligt nok til, at jeg har lyst til at lægge mine penge dér.
Lad ikke sprogfejl spænde ben for dig – BRUG DE GRATIS REDSKABER
Nogle gange er det ganske lidt, der skal til for at undgå dumme og unødvendige sprogfejl.
Så medmindre du har råd til at miste ordrer, læsere, dit drømmejob osv., bør du gøre en indsats for at holde dine fejl på et minimum. Det er ikke engang svært – se bare her ↓
Der findes to gode og ganske gratis værktøjer, du med fordel kan bruge, hvis du vil holde antallet af sprogfejl nede.
- Den ene er Dansk Sprognævns hjemmeside med bl.a. Retskrivningsordbogen
- Den anden er sproget.dk, hvor du kan finde svar på snart sagt alt om det danske sprog.
AFSLØRING: Jeg bruger dem begge flittigt!
Som professionel sprogbruger er jeg nødt til hele tiden at holde mig opdateret om de sproglige regler, og på disse to sites får man altid korrekte svar.
Stol aldrig på Googles forslag. De er ofte forkerte.
Stol heller aldrig på grammatik- og stavekontrollen i Word eller autocorrect på telefonen. De er ganske enkelt for ringe og giver dig direkte forkerte forslag.
Slå dem fra, og lær i stedet, hvad der er rigtigt. Det kommer du længst med.
Det tredje gratis redskab
… er mit lille lynkursus, hvor vi tager 5 typiske sprogfejl på dansk under kærlig behandling.
Det får du kvit og frit blot ved at tilmelde dig med din e-mail.
- Se videoen herunder om de 5 emner
- Tag testen under videoen og få en status på dit sprog
- Læs om det gratis kursus
- Tilmeld dig direkte her.
NB! Lad dig ikke distrahere af, at jeg i videoen nævner datoen 14. februar. Du kommer automatisk på venteliste til næste runde, så kom glad 🙂
Tryk på pilen for at starte videoen ↓
Tryk på knappen ‘Next’ eller ‘Næste’ for at starte testen ↓
Udfyld formularen for at tilmelde dig næste runde ↓
HUSK i øvrigt …
– at du naturligvis altid kan få min hjælp til at læse korrektur på din tekst og evt. stramme op på sproget, hvis du har brug for det.
Det gælder alle mulige typer af tekst, bl.a. tekniske og juridiske tekster og tekster til medicinalindustrien.
Ligeledes tekstforfatter, oversætter og korrekturlæser jeg meget gerne dine salgstekster på dansk og engelsk.
Skal du bruge oversættelser mellem dansk og engelsk eller fra svensk til dansk, er du såmænd også gået helt rigtigt 🙂
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på +45 30 63 84 89 eller info@yml.dk, hvis du har spørgsmål.
Hvad er din mening?
Nu kender du min holdning til sproget i almindelighed og sprogfejl i særdeleshed. Den kommer nok ikke bag på dig.
Men hvad mener du?
Er du enig i mine betragtninger, eller mener du det stik modsatte? Hvorfor?
Skriv gerne en kommentar herunder, og lad os få gang i en god debat 📝
Læs også disse artikler:
- [Nutids-r] Hvornår skal der nutids-r på?
- Nytårsforsæt eller nytårsfortsæt? Hvad hedder det og hvorfor?
- “Den danske sprog er svær” – især driller nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord
Indholdet i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret. Copyright © 2021. Alle rettigheder forbeholdt.
0 kommentarer