Hedder det for eller får?
– Far, får får får?
– Nej, får får ikke får, får får lam.
Dén remse læste jeg i en lærebog i dansk i 1. eller 2. klasse. Jeg havde svært ved at læse den, indtil jeg fandt den rigtige læserytme.
Men så faldt tiøren til gengæld også.
Takket være dén remse har jeg aldrig været i tvivl om, hvornår jeg skulle brug for eller får. Forklaringen får du lige om lidt.
Hvornår hedder det for og får?
Hvis du nogle gange er i tvivl, om det hedder for eller får, er du landet det helt rigtige sted.
I denne artikel gennemgår vi nemlig forskellen på for og får.
Du får en gennemgang af diverse eksempler og en lille video, så du kan høre, hvorfor der kan opstå tvivl.
Findes der øvelser i for eller får?
Ja da.
Deltager du i mit gratis sprogkursus 5 sprogfejl du for alt i verden aldrig må begå (hvis du gerne vil tages alvorligt, får du gratis adgang til øvelser i for eller får i en periode.
Her skal du fx svare på, om det hedder jeg får eller jeg for travlt. Eller om det hedder vi for eller vi får gæster.
Det er blot nogle af opgaverne i for eller får.
Her ser du hovedfåret i denne historie, inden det kom til at se endnu mere fåret ud :o)
Gennemgang af remsen med de mange får
Men lad os starte med at dissekere remsen ord for ord. Remsen lød sådan her:
Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam.
- Far – det er ham den gamle derhjemme, du ved
- Får # 1 – nutid af ’at få’ (du ved, med det berømte nutids-r i enden)
- Får # 2 – dyr på fire ben, der leverer råvaren til din uldtrøje
- Får # 3 – samme dyr, som der findes masser af i fx Australien
- Nej – njet, nope, nein, non – altså ’nej’
- Får # 4 – den omvandrende uldfrakke i flertal
- Får # 5 – igen nutid af ’at få’
- Ikke – negation, en nægtelse (der lærte du nok et nyt ord, velbekomme!)
- Får # 6 – det der pelsede dyr, som ser ufattelig åndssvagt ud, når det er nyklippet
- Får # 7 – samme som # 6
- Får # 8 – nutid af ’at få’
- Lam – den unge udgave af et får, som aldrig ser åndssvagt ud, bare nuser.
Billederne herunder viser hhv. får # 2, som er i gang med at levere råvaren til din uldtrøje, og får # 6, som ser ufattelig åndssvagt ud, når det er nyklipppet.
Faktisk er det samme får på begge billeder – surprise!
Analysér dig frem til for eller får
Fik du fat i teknikken?
Kan du se, hvorfor du ikke skal bruge for i den remse?
Selv om der godt nok er mange får, både dem på fire ben og dem uden.
Ellers prøver vi at tage remsen igen, denne gang med vores lærdom om nutids-r in mente.
Nu markerer vi med grøn for grundled og rød for udsagnsled. Og vi tilføjer en ekstra dimension, nemlig genstandsled.
De to blå får og lammet er genstandsled, de tre grønne får er grundled, mens de tre røde får er nutidsformen af udsagnsordet ’at få’.
– Far, får får får?
– Nej, får får ikke får, får får lam.
Men hvad så med ordet for?
Jo, for det første kan du tydeligt høre forskel på de to ord (se huskeregel 1).
For det andet kan for aldrig være udsagnsord (se huskeregel 2).
For kan til gengæld være forholdsord, biord eller bindeord (se huskeregel 3).
HUSKEREGEL 1 - UDTALEN
- FOR – udtales kort og hårdt, nærmest som et stød
- FÅR – udtales lidt mere langtrukkent, du spidser munden en smule
Prøv at sige ordene højt for dig selv, så du kan høre forskellen:
Det korte og hårde FOR … og det lidt længere FÅÅÅR
HUSKEREGEL 2 - OMSKRIV MED 'KAN FÅ'
Kan du omskrive sætningen med kan få?
HVIS JA = brug får
HVIS NEJ = brug for
Vi prøver reglen i praksis på remsen fra før:
– Far, får får får?
– Nej, får får ikke får, får får lam.
Den kan du omskrive sådan her:
– Far, kan får få får?
– Nej, får kan ikke få får, får kan få lam.
Vupti!
Nu fandt du ud af, at der var tale om et udsagnsord, derfor skal du bruge får (= nutid) og ikke for.
Hvis du ikke kan lave denne omskrivning, har du at gøre med et forholdsord, biord eller bindeord, og så skal du bruge for.
HUSKEREGEL 3 - HVORNÅR BRUGER VI FOR
Se videoen, hvor jeg gennemgår forskellige eksempler. Det eneste eksempel, du ikke får, er med for som bindeord.
For eller får – blev du klogere?
Jeg håber, du nu kan se logikken i, hvornår du skal bruge får (nutidsformen af udsagnsordet at få) eller for (forholdsord, biord eller bindeord).
Hvis du stadig kæmper med det, og du skal lave en tekst uden fejl i får/for eller andre dumme sprogfejl, så fortvivl ikke.
Husk, at jeg altid gerne hjælper din virksomhed eller organisation med korrekturlæsning og skrivning af fx salgstekster.
Skal du bruge oversættelser, hjælper jeg også med det.
Ring på 30 63 84 89 eller skriv på info@yml.dk.
Læs også disse artikler:
- Nutids-r – Hvornår skal der nutids-r på?
- Sprogfejl skaber irritation – undgå det med 3 gratis redskaber
- Nytårsforsæt eller nytårsfortsæt? Hvad hedder det og hvorfor?
- “Den danske sprog er svær” – især driller nutids-r, flertals-r, stavning og sammensatte ord
Indholdet i denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret. Copyright © 2021. Alle rettigheder forbeholdt.
0 kommentarer